Fjerkræ er en fællesbetegnelse for alle tamme fugle.
Til trods for moderne avl, har de fleste af hønsefuglene beholdt de oprindelige instinkter som er typiske for deres adfærd.
Hønsene er snakkesalige dyr som giver klare beskeder til hinanden. Forskerne har fundet over 30 forskellige sætninger på hønsesprog. Kaglingen kan bruges til at kundgøre at nu har de lagt et æg, fundet mad eller er i gang med det daglige sandbad. Hertil kommer at fjerkræ er farverigt udstyret -
i hvert fald hanerne. De flotteste og største af hanerne har de bedste chancer hos hønerne og nedkæmper lettere andre haner, som virker mindre eller er mere beskedne i fjerpragten. En stor, flot rød hanekam giver også hanen stor status i flokken.
Hønsene har en tredelt mave til at fordøje maden i.
Først går maden til k r o e n, som er en udvidelse af spiserøret. Så kommer maden ned i k i r t e l m a v e n og blandes med safterne derfra før den omsider havner i k r å s e n, en kraftig muskelmave. I kråsen ligger småsten som maler maden i stykker. Det er nødvendigt at maden knuses for at den kan udnyttes i tarmen.
Hanen er flokkens dominerende overhovede. Rangorden blandt hønsene afgøres af deres størrelse, styrke og alder.
Hanerne er omsorgsfulde herskere som nok forstår sig på at passe på sine høns.
Man mener nu, at det bare er der hvor der er for lidt plads, at de dominante høner hakker og plager de underlegne. Et sådant rangordenssystem kræver at hvert dyr har plads nok til at trække sig tilbage så de ikke kommer til for tit at overskride de andres personlige grænser. Det er ofte også flokkens størrelse, som indvirker på hakningen.
I flokke på mere ende 20-30 dyr løber hønsene sur i hierakiet, og der vil opstå risiko for hakning.
Hønsene har behov for sandbadning. De lægger sig på maven og kaster ved hjælp af fødder og vinger sand ind i fjerdragten. På denne måde fjerner de parasitter og fedt fra fjerene. Selv høns som lever deres liv på netgulve i bur, forsøger at udføre denne handling.
Man regner med at der har været høns i Skandinavien i henimod 2000 år.
Tamhønsene stammer fra de røde junglehøns, også kaldt bankaviahøns. Allerede for 6000 år siden tror man at de blev tamme. De første haner blev antagelig brugt som underholdning i hanekampe.
Arbejdet med at forbedre hønsenes evne til at producere æg og kød startede først for godt hundrede år siden.
