Min kone og jeg var på vej hjem fra det sydlige Europa i bil og campingvogn og ville slå en smut forbi vores venner i Vorbasse ved Billund. Konen her er englænder og havde som en selvfølge anskaffet sig Dorking-høns, dog ikke fra England, men fra den kendte Dorkingavler Walther Steen fra Svendborg.
Hun pakkede en stamme - bestående af en hane og to høner - ned i en stor papkasse og sagde: "Værs'go og gå så i gang!" Jeg var kommet til at fortælle, at jeg havde haft høns som dreng. Det skulle blive den bedste gave, jeg havde fået i årevis. Det var en rigtig varm sommerdag, hvor varmen sitrede over asfalten, så hver halve time måtte vi ud og ventilere kassen med hønsene, som stod og gispede i campingvognen. De hårde transportforhold for hønsene var fejl nr. 1.
Fejl nr. 2 var, at jeg ikke havde et hønsehus klar, da vi kom hjem.
I tre dage gik (flagrede) hønsene frit rundt i haven, ud over hegnet og ud i landsbyen, men hver aften endte de dog i papkassen på græsplænen - lokket derind med korn.
På trediedagen stod der omsider et hjemmelavet hønsehus klar til den nette pris af kr. 2.200,- inklusive en intermistisk indrettet hønsegård (det var fejl nr. 3) omkring resterne af kastanjetæet.
I løbet af den første uge fik hanen, som før papkasse- turen havde været frisk og frejdig, det dårligere og dårligere.
Og præcis på ugedagen "fløj" den hinsides. Så var der to Dorking-høner tilbage.
Midt i min 2. hønseuge skulle det vise sig at fejl nr. 3 fik fatale følger idet en af områdets hunde (en grav- hund) fik mavet sig ind under hegnet og ind i hønsegården, hvor den fik godt og grundigt fat i bagkroppen på den ene af de nu to tilbageværende Dorking-høner.
Det døde den af.
Den sidste Dorking-høne blev hurtigt døbt "Magda - helt alene i verden uden mage" - og hvem skulle tro, at hun skulle blive den store stammoder til Dorking-hønsene fra Karlstrup.
Om
stammoderen "Magda" og stamfaderen "Hermod"
Efter nogle dramatiske hændelser i løbet af min første og anden hønseholderuge stod jeg noget nedslået tilbage med en enkelt høne:
Dorking-hønen
"Magda"
For at holde gejsten oppe hos både "Magda" og mig selv - sendte mine gode venner fra Vorbasse - ved bekendtes mellemkomst - en flot, yngre erstatningshane.
Opkomlingen kunne tilskrives præmiehanen George's "trædende" meritter i hønsegården i Vorbasse.
Den nye hane fik navnet Hermod og blev således stamfader til en endeløs flok af efterkommere i Karlstrup.
Hermod voksede sig stor og blev til en imponerende, viril og særdeles aktiv hane.
