Ægget består inderst af en blomme med en til hørende hvid kimplet.
Kimpletten vil, hvis ægget er befrugtet, udvikle sig til et kyllingefoster under de rette rugebetingelser.
Uden om blommen ligger æggehviden som igen er beskyttet af to tynde hinder som bl.a. er med til at beskytte ægget mod fordampning og smitte.
Yderst kommer æggeskallen.
Den består af kalk med små bitte huller, der gør det muligt for ilten at trænge ind til kyllingefostret.
Man lærer hurtigt at finde ud af når en Dorking-høne har lagt et æg.
Hun forlader nemlig reden under højlydt kaglen og skræppen.
Hun fjerner sig samtidig langt bort fra reden - højst sandsynlig fordi hun vil aflede opmærksomheden fra det nylagte æg i reden.
Det er vigtigt at fjerne æggene fra reden mindst én gang om dagen - og hvis man har mange høns da flere gange om dagen.
Hvis Dorking-hønen følger sin normale cyklus vil den hen på efteråret gå igang med fjerfældning og ægproduktionen stopper eller går kraftigt ned, fordi energien nu bruges til at danne en ny fjergdragt.
Lige før denne fældning indtræffer vil være det rigtige tidspunkt at slagte de høns som enten er blevet for gamle eller som ikke skal indgå i kommende sæsons avlarbejde.
Efterhånden som dagene bliver kortere henimod november/ december vil det også kunne konstateres at ægproduktionen bliver mindre og mindre for til sidst at stoppe helt i en periode.
Dette er helt naturligt, fordi hønen kræver en bestemt mængde dagslys for at kunne indsamle tilstrækkeligt med føde til at få energi nok til at danne æg. Kunstlys kan dog kompensere for dette. Men lad dog hønsene få en lille pause i æglæningen.
Uden kunstlys vil Dorking-hønsenes naturlige ægproduktion begynde igen medio januar. Nogle enkelte af Dorking-hønsene begynder allerede i december. Når flertallet af Dorking-hønsene begynder på årets nye ægproduktion i januar skyldes det den tiltagende dagslængde. Det gradvist tiltagende dagslys "trikker" æglægningsstarten.
Sørg iøvrigt altid for rigeligt med frisk drikkevand, som i vintermånederne holdes frostfrit med en varmeplade (abbonér på tidsskriftet Racefjerkræ, så kan du læse mange gode råd og hvor man køber hønseartikler).
I disse kolde måneder skal æggene indsamles så hurtigt som muligt for at bevare frugtbarheden. Det er nemlig også nu, at man skal begynde at overveje indsamlig af rugeæg ( så tæt på 60 g eller mere og ikke mindre end 55 g).
Det er ikke usædvanligt at der allerede i februar er et par Dorking-høns som bliver skruk ( får lyst til at ruge ).
Man kan altid hjælpe hønsene lidt på vej ved at lægge en 6-10 gipsæg i en rede. Så kan du spare dine egne æg og anvende dem til rugeæg.
Lad gipsæggene stige i antal over et par dage. Den tiltagende mængde af æg vil udløse hønens rugeinstinkt. Jo før Dorking-rugesæsonen kan komme igang desto bedre.
Giv skrukhønen en redeplads, hvor den kan være i fred og ro for de andre høns.
Byg reden op af en omvendt græstørv med fugtig jord på og et lag halm. Læg 12-14 rugeæg i reden og lad i det store og hele hønen om resten. Dorking-hønen kan selv. Dorking-æggenes skal er, hvis hønsene er blevet fodret rigtigt, kraftig nok til at tåle tyngden af Dorking-hønen, når den går af reden en gang eller to om dagen for at spise/drikke eller lægge den en stor og kraftigt lugtende gødningsklat, som er så karakteristisk for en skrukhøne.
På rugningens 8. dag er der i ægget dannet et net af fine blodkar, som transporterer næring fra blommen til fostret. Hvis du vil, kan du på dette tidspunkt skille ubefrugtede æg fra ved at gennemlyse æggene med en
æggelyser. Hvis du yderligere vil sortere fra, kan du på 19. dagen udsætte æggene for vandprøven.
Læg æggene nogle stykker ad gangen i en spand med lunken vand (35-37 grader) og lad dem ligge i et minuts tid. Går ægget til bunds - kasseres det. Resten vil ligge i overfladen og vrikke sig en lille smule. Læg disse æg våde ind under hønen igen og lad den herefter i fuldstændig ro til klækningen er foregået på 21. dagen.
